Indian Yellow blev første gang opdaget i Indien i 1500-tallet, dengang kendt som piuri or purree.

Farven havde en sjælden orange-gul tone og fremstod meget lysende, den falmede ikke og så samtidig ud som om den lyste i solen.
Den var meget populær i Indien og blev brug til at male de smukke Rajput-malerier og freskoer.
De små beskidte gule klumper blev vasket og renset, og derefter blev de grønne og gule komponenter skilt ad. De præcise ingredienser på klumperne kendte man ikke, men de havde en markant lugt af ammoniak så man mistænkte at klumperne indeholdt urin fra en slange, oksebiller eller den mere populære teori – urin fra en kamel.

I byen Mirzapur i delstaten Bengal have han være vidne til, at en gruppe hyrder (gwalas) fodrede deres kvæg med mangoblade og vand, så deres urin ville få en meget lys gul farve. Han noterede sig samtidig at kvæget var undervægtige og ikke så raske ud. Kvægets urin blev indsamlet, kogt og lavet til en slags ”pasta” som blev rullet og pakket og sendt til London.
Meget interessant fandt man ud af, at mangoblade er kendte for at indeholde en gift ved navn urushiol, som ligeledes findes i klatreplanten Giftsumak/Poison Ivy. På det tidspunkt fik Hookers lavet en undersøgelse af pigmentet af kemikeren Carl Gräbe.

En undersøgelse fra 2018 viste dog, at den originale kemiske analyse fra kemikeren Carl Gräbe, bekræfter pigmentets animalsk oprindelse og identificere kilden som urin, baseret på tilstedeværelse af hippursyre
OBS: INGEN dyr bliver brugt til forsøg eller fremstilling af Winsor & Newtons produkter.
Pigmentet blev snart importeret til Europa og blev en meget populær farve blandt Hollandske malere, heriblandt Jan Vermeer, som var helt vild med den unikke lysægthed i denne ekstraordinære farve.
Indian Yellow blev en del af JMW Turner´s akvarel pallette og senere tog de skotske kunstmalere også farven til sig og lavede den i olieform.

En af de mest berømte brugere af Indian Yellow var uden tvivl Vincent Van Gogh, som malede en stor lysende måne i sit mesterværk Stjernenatten/The Starry Night fra 1889.
Dette var en af de sidste gange man så Indian Yellow, for i det 20. århundrede forsvandt farven fra markedet på mystisk vis - hvilket bringer os til denne interessante fortælling.
Oprindelsen og komponenterne til Indian Yellow var stort set ukendte i Europa. I årevis ankom små bløde gule klumper forseglet til Londons havne hele vejen fra Calcutta i Indien.

I 1883 forsøgte botaniker, opdagelsesrejsende og direktør for Royal Botanic Garden i Kew, Sir Joseph Hooker at komme til bunds i mysteriet og skrev et brev til The Indian Department of Revenue and Agriculture, for at spørge ind til pigmentets kilde.Mange måneder senere modtog han et svar fra en herre ved navn Mr. TN Mukharji, som skrev følgende:
Mukharji’s brev blev offentliggjort i The Royal Society of Arts Journal og kort efter forsvandt pigmentet sporløst fra markedet. Rygtet siger, at netop denne skrivelse førte til en ny lov om dyremishandling og at produktionen af dette pigment ikke længere måtte finde sted.

Det mærkelige ved denne historie er, det der ikke kan findes nogen spor om loven, eller historien om pigmentet før det 19 århundrede, udover brevet fra Mukharji. Nogen siger det har været et fupnummer, men dette er usandsynligt.
Der har sidenhen været mange efterforskninger på denne sag.
I 2002 sporede forfatter Victoria Finlay sig tilbage til Mukharji fra Mirzapur, men fandt desværre ikke nogen beviser på pigmentet.
Små nuggets lignende klumper fra det originale Indian Yellow pigmen, er at finde i   Winsor & Newtons arkiv og det hjalp kemikerne til at udvikle lige så gode, lysægte og intense pigmenter tilbage i 1996.

Farven Indian Yellow findes i Winsor & Newtons akvarelserie og er stadig en varm gylden gul farve med fremragende transparens - en uundværlig farve i en hver kunstners palette.