Maling til husets vægge indenfor
Hvad skal jeg tænke over, når jeg gerne vil male mine vægge?
Inden du går i gang med at male i dine vægge, skal du gøre dig nogle overvejelser mht. hvilken egenskaber malingen skal have.
Har du behov for, at malingen skal kunne tørres af, skal den være mat i overfladen, kan du lide, at der er lidt genskær på væggen, er det et badeværelse der skal males?
Derudover skal du have styr på, hvor mange m2 væg der skal males, så du dermed kan købe den spand, der passer til dit behov.
Alle Jotun Ladys vægfarver har 2 strøgs dækgaranti, hvilket betyder at de med sikkerhed dækker, hvis man påfører malingen korrekt. Altså ikke sparer på det under påføring og giver et jævnt lag over hele overfladen. Derfor vil du også opleve, at nogle farver ikke kan tones i Jotuns Multicolor Farvesystem – de dækker simpelthen ikke ved kun 2 strøg.
Ved påføring af malingen er det også vigtig, at man har noget ordentligt værktøj, som kan hjælpe med at fordele malingen rigtig. Det giver ikke meningen at male 30m2 væg med en tør gammel rulle, der er klappet sammen og som ikke kan rumme noget maling. En langhåret fin rulle er klart at foretrække – den kan rumme meget maling og samtidig efterlade en smuk væg med minimale rullesport.
Hvor meget vægmaling skal jeg bruge?
Med 2 strøgs dækgaranti vil du også opleve, at du nemmere kan udregne hvor meget maling du skal bruge. En maling strækker i reglen 8-10m2 pr. liter pr. gang.
Det vil sige, at en 0,68 m2 dækker ca. 4 m2 ved 2 strøg, en 2,7 L spand dækker ca. 12 m2 ved 2 strøg og en 9 L spand dækker ca. 40m2 ved 2 strøg.
Hvor lang tid tager det for en vægmalingen at tørrer?
Alle Lady malinger er overmalebare efter 2 timer, hvis de er påført ved temperatur over 20 grader. Jo lavere temperatur der er i rummet, jo længere tørretid. Desuden skal luftfugtigheden i rummet ligge på omkring 50% for at malingen tørrer optimal. Temperaturen skal helst ikke overskride 23 g og luftfugtigheden 80%, når man maler. Det sænker tørretiden markant og dermed får man ikke det optimale resultat.
Ved hvilken temperatur kan jeg male mine vægge?
Vægmalingen er gennemhærdet efter ca. 6 uger, men kan der er ikke noget problem at tage rummet i brug dagen efter man har malet. Dog skal man ikke hæge reoler eller hylder op på væggen den første uge, hvis man vil være sikker på at væggen ikke klister sammen med reolen.
Er malingen miljø- og allergivenlig?
Alle Jotun Lady vægmalinger er svanemærket. LADY Balance er desuden godkendt af Eurofins Indoor Air Comfort Gold, hvilket betyder at malingen opfylder strenge krav til emission. Det betyder også at at der er fokus på kvalitet og at der bidrages til et sundt indemiljø.
Hvad er forskellen på 100% akryl og PVA-maling
Den nemmeste måde at forklare det på er, ved at sammenligne PVA med en meget tynd plasticpose og 100% akryl med en hård akrylplade. 100 % akryl er bedre i kvalitet og dermed også mere holdbar i overfladen. Med andre ord er 100% akrylmaling bedre i kvaliteten end en PVA-maling.
Hvilken maling skal jeg vælge?
Nedenfor kan du finde beskrivelse af de vægmalinger fra Jotun, som vi sælger her på Thuesenfarver.dk. Find den maling, der passer til din behov og så er du godt på vej med dit næste maleprojekt.
Jotun Lady Wonderwall
Lady Wonderwall er uden sammenligning Jotuns og markedets mest robuste vægmaling. Den står med en flot mat finish i glans 5, er ekstrem slidstærk, robust og smudsafvisende. Lady Wonderwall er en 100% akrylmaling og perfekt til rum med meget aktivitet som f.eks. børneværelser, køkken/allrum og gangarealer. Men vi vil uden tøven anbefale den til alle huset rum – bortset fra badeværelset – fordi du med Lady Wonderwall, får en vægmaling der virkelig sætter prikken over i’et. Kan tones i alle Jotuns farver.
Jotun Lady Pure Color
Drømmer du om en smuk kontrastfarve på en væg bag f.eks. sengen, sofaen eller i køkkenet så er Pure Color, det perfekte valg. Pure Color står supermat i glans 1 og fremstå nærmest med en fløjlsblød overflade. Jo mørkere farven du vælger jo mere fløjlsblød ser overfladen ud. Lady Pure Color er en 100% akrylmaling og kan derfor godt tåle at blive tørt over en gang imellem uden at efterlade spor. Med Pure Color får du en væg med et supermat og eksklusivt udseende, der virkelig fremhæver de mærke nuancer. Pure Color kan tones i alle Jotuns farver. Hvis du ønsker at male dine lofter i en mørk nuance, skal du også vælge Pure Color, idet Lady Perfection loftsmaling ikke kan tones i mørke nuancer.
Jotun Lady Balance
Lady Balance er til dig, der går op i om malingen lugter, når du maler. Lady Balance giver dig smukke matte vægge i glans 5 og er lugtfri, så snart at malingen er tør. Lady Balance er 100% akryl og kan tones i alle Jotuns farver.
Jotun Lady Væg 10
Lady Væg 10 har i mange år været Jotuns mest populære vægmaling. Lady Væg 10 står silkmat i glans 10 og det betyder, at man vil opleve mere genskin på en væg malet med Lady Væg 10 end på f.eks. Lady Wonderwall. Lady Væg 10 var det fortrukne valg, når man gerne ville have en maling der stod smuk og ensartet, men var vaskbar. Trenden indenfor vægmaling de sidste 5-10 år har sendt os i retningen mod mattere og mattere vægge og fordi teknologien også udvikler sig, er det lykkedes at få en vægmaling, der står mat, men samtidig er vaskbar. Derfor er Lady Væg 10 blevet overhalet af Wonderwall, når vaskbarhed var nøgleordet eller af Pure Color, når farven var i centrum. Lady Væg 10 er stadig en super god maling i 100% akryl med fantastiske egenskaber, men fordi trenden ændrer sig hele tiden, kan Lady Væg 10 kun tones i alle farver i 0,68 og 2,7 L spande. Ønsker du en 9 L spand kan den kun tones i de lyse nuancer.
Prøv vores Jotun Farvevælger
Er du i tvivl omkring valg af vægmaling og farver så prøv vores farvevælger, hvor du kan vælge anvendelse og faver du ønsker.