Sådan maler du dine møbler med kalkmaling

Mix & Match Kalkmaling Vintage er en lækker kalkmaling i 15 flotte duset farver. Alle farver er matte og giver et slidt/råt look.

Har vi ikke den farve du ønsker, kan du altid blande farverne så du får den ønskede farve. 

Der findes en klar voks til slutbehandling og/eller en lak.


Når du skal i gangmed at male dine møbler, skal du bruge noget værktøj, vi har lavet et lille udpluk som vi mener er det der skal bruges, for at komme godt i mål.

- Sandpapir korn 120

- Pensler – små som store (alt efter hvad du skal male om det er en stol eller en kommode)


Sådan gør du:

1: Først skal du slibe dit møbel med sandpapir korn 120 med let hånd. Møblet tørres over med en hårdt opvredet klud. Lad møblet tørre i ca. 30 min.

2: Malingen påføres i et tyndt lag. Malingen er meget lind og føles lidt ligesom fløde at male på. Lad møblet tørre ca. 2 timer.

3: Nu påføres andet lag maling og efter den er helt tør ca. 2 timer påføres voks med en klud i et jævnt lag. Ønskes en mere robust og rengøringsvenlig overflade påføres 2 lag lak.


 Hvis du ønsker et mere slidt/patina look, skal du gøre således:

1: Samme fremgangsmåde som nr. 1 og derefter nr. 2

2: Påfør andet lag maling, men i en anden farve og lad det tørre ca. 2 timer

3: Nu skal du slibe med sandpapir korn 220 de steder på møblet du ønsker at bund farven (første lag maling) skal komme igennem top malingen.

Når du har gjort dette, påføres voksen i et tyndt lag eller lakken, alt efter hvilken overfalden du ønsker


Lad møblet tørre helt til dagen efter, inden du tager det i brug.


Find farverne her.


God fornøjelse.