Kan jeg male mit gulnede træloft helt hvidt?


Man kan sagtens male de gulnede trælofter, men det er vigtigt at man gør det rigtigt, så du ikke ender op med et hvidt loft, der har gule ringe efter knaster og åreringe.

For at få det bedste resultat anbefaler vi følgende produkter:

Jotun specialvask.
- Jotun kvist- og sperregrunning.
- AKA maleracrylfuge.
- Lady Perfection eller Lady Wonderwall maling.


For at få det bedste resultat med gode produkter er det også vigtig, at man har noget godt værktøj og her vil vi anbefale:


- Moppe/rengøringsklude til afvask eller en kost til at feje loftet ned med.
- Spekter Pro Twist stik loft- og væg rulle til ru overflader, idet den kommer godt op i fordybningerne på loftet og ind i sprækker og revner.
- Fugepistol
- Spekter Pro vinkelpensel – brug et langt eller kort skaft til at komme ind de steder, som rullen ikke lige får med.
Rullepand med poser.
- Forlængerskaft for nemmere påføring.
- Maletape og afdækningspap eller plastik til beskyttelse af gulv og evt. interiører


 Start med at afdække gulve og interiører der skal passe på.
Hvis loftet er meget gulnet og fedtet, som det f.eks. nemt kan blive i et køkken, anbefaler vi at du gør det rent i Jotun Specialvask. Det fjerner noget af misfarvningen og affedter overfladen, så malingen efterfølgende hæfter ordentlig.
Er loftet ikke specielt beskidt kan man nøjes med at børste det ned med en kost eller støvsuge det, så man lige fjerner støv og dermed har en ren flade at male på.

Det vigtigste for at få det helt hvide loft er, at man grunder det med Jotun knast- og spærregrund. Den forhindrer at misfarvning trænger igennem slutmalingen og efterlader gule skjolder på det hvide loft.  Hvis man efter 1. grunder kan fornemme, at loftet bliver gulligt, kan man med fordel give grunder to gange – husk bare at lade det tørrer 12 timer i mellem hver påføring.

Når loftet er grundet færdig vil vi anbefale, at du lukker alle synlige huller, revner og sprækker med akrylfuge. Det gør at dit loft kommer til at se helt hvidt ud og ikke får synlige sorte skygger/streger, der hvor loftet måske har give sig lidt eller hvor der måske mangler en knast.

12 timer efter sidst grunding maler du over med den ønskede maling. Vi vil anbefale Lady Perfection, som er vores ultramatte 100% refleksfri loft maling eller Lady Wonderwall, som er mat rengøringsvenlig loft- og vægmaling. Begge malinger efterlader dit loft med en smuk hvid mat overflade.


Fif til det bedste resultat:


Afvask hvis loftet er meget misfarvet eller fedtet – typisk i køkkenet.
Grund 2 gange hvis du er i tvivl om, at 1 gang grunder er nok.
Luk alle revner, huller og sprækker med akrylfuge – det giver den flotteste finish.


Brug en langhåret rulle og spar ikke på malingen. En langhåret rulle gør det muligt at male op i samlingerne på loftet og hvis du samtidig har godt med maling på, så kan du nemt fordele malingen i nogle lange strøg på kryds og tværs af loftet – husk altid at afslutte med at rulle i loftets længderetning og kik efter, at der ikke sidder klatter tilbage.


Brug et forlængerskaft, så du kan stå nede på gulvet og uden problemer nå et større areal ad gangen.