Der er noget helt særligt ved at give nyt liv til gamle vaser og krukker.
Med lidt maling, fantasi og de rette forberedelser kan du skabe unikke stykker, der passer perfekt ind i dit hjem.

Her får du en enkel guide, så du kan komme i gang – uanset om du arbejder med terracotta, glas eller glaserede overflader.

Materialer, du skal bruge

  • Vase eller krukke (terracotta, glas eller glaseret)
  • Gesso (til ru, porøse overflader)
  • Owatrol Absolute Primer (til glatte, ikke-porøse overflader)
  • Akrylmaling i dine yndlingsfarver
  • Pensler i forskellige størrelser
  • Fint sandpapir
  • Rengøringsmiddel og klud
  • Lak til efterbehandling (mat, satin eller blank)


Forberedelse af overfladen

God forberedelse er nøglen til et flot og holdbart resultat.


Terracotta og andre ru overflader:

  • Fjern støv og snavs med en tør klud.
  • Påfør et tyndt lag gesso med en pensel.
  • Lad det tørre, og gentag for at få en jævn, dækkende bund.

Lad gessoen tørre i minimum 24 timer.


Glas og glaserede overflader:

  • Rengør grundigt med vand og lidt opvaskemiddel.
  • Slib let med fint sandpapir, så primeren hæfter bedre.
  • Påfør Owatrol Absolute Primer i et jævnt lag.

Lad den tørre i mindst 8 timer, før du går videre.


Mal din krukke - nu kommer det sjove!

Brug akrylmaling i de farver og mønstre, du har lyst til – det kan være alt fra ensfarvet til abstrakte penselstrøg. Læg malingen på i tynde lag for et mere professionelt resultat. Lad hvert lag tørre, inden du maler næste.


Efterbehandling

Når du er tilfreds med designet, kan du forsegle overfladen med en klar lak. Vælg mat for et blødt udtryk, satin for lidt glans, eller blank for en skinnende finish. Lakken beskytter malingen mod ridser og gør den nem at tørre af.